Fantastisk nyhed.

Dirty Jutland er stolte af at kunne præsentere Muc Off som sponsor af Dirty Jutland.

Muc Off´ profil passer rigtig godt til vores løbsprofil, og vi er sikre på at vi får et rigtig spændende samarbejde med dem.

Hold øje med siden, det kommer der mange flere nyheder om snarest.

I 2018 deltog Roger Nodeland fra Norge, læs hans beretning fra vores debutløb (artiklen er på Norsk, men det er ok let at forstå.)

https://www.fvn.no/lokalsporten/i/l1k0Qe/-Birken-er-for-pingler

Velo Pave Dirty Jutland

Velo Pavé er en cykelbutik i Farum, for de fleste jyder også bare kaldt København. Alle i Jylland ved jo at fra Amager, og så 75km vestpå, der hedder alle bebyggelser København… sådan er dét bare. 

Af Uggi Kaldan | Foto Velo Pavé

Grunden til vi nævner Velo Pavé har på siden er at de har ikke færre end 27 ryttere til start i Dirty Jutland, heraf mere end 10 kvinder – det er virkelig stærkt! Men hvem er lige de der gutter og gudinder der gider rejse helt fra hovedstaden til det mørke Jutland, for at straffe sig selv, på vores flotte grusveje?

Birgitte fra Velo Pavé beretter

Velo Pavé er en cykelbutik, men det er også et cykelfællesskab. I sommersæsonen køres primært på landevej hvor der tilbydes træning for alle, bl.a. et meget succesfuldt hold kun for kvinder i forskellige niveauer. Fra begynder til ambitiøs motionist. Mange kvinder føler sig trygge ved at træne med andre kvinder hvor også det sociale er i fokus, så det er fedt Velo Pavé har sådan et tilbud.

Om vinteren køres primært på crosscykler i mixhold. De mange træningstilbud –  tirsdag, lørdag og søndag og yderligere torsdag aften med lys på – gør at der er ligeså meget aktivitet om vinteren som om sommeren.  Om vinteren arrangeres der også lejlighedsvis træninger kun for kvinder.

Sæsonen slutter faktisk ikke rigtgit. Raceren og landevejen skiftes bare ud med crosscykel, mudder, skov og grusstier. Kvinder synes også at det er sejt at blive smurt ind i mudder, og komme ud og udfordre sig selv, så Dirty Jutland var vi virkelig mange der synes lød som et fedt løb!

Vi glæder os helt vildt!

Velo Pave Dirty Jutland

 

Vi er blevet nævnt i Thisted Posten. Det er dejligt med lidt opmærksomhed fra de lokale medier.

Læs den lille fine artikel her: Thisted Posten

Squadra Molteni Dirty Jutland 2018
Squadra Molteni har udtaget den første rytter til Dirty Jutland. Det bliver holdets domestique Jens Langergaard, der kører Dirty Jutland på stål og i uld. Weekenden inden er hele Squadra Molteni i Helvede i Nord for at køre Paris-Roubaix. “En forårsdag i helvede er ideel træning til Dirty Jutland. Jeg håber på “hardmansweather” til Dirty Jutland og forudser at arrangørerne har skipperlabskovs ,snaps, og franskbrød med kommenost klar på depoterne,” udtaler Jens Langergaard over en dårlig telefonforbindelse fra holdets vintertræningslejr i Vlaandern.
Vesterhavet Dirty Jutland 2018

Vesterhavet hedder faktisk Nordsøen og har et areal på 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter. Største dybde er 690 meter. Nordsøen afgrænses mod syd af den Engelske Kanal, mod øst af det europæiske fastland og Skagerrak og mod nord af Norge samt området mellem Norge og Storbritannien, hvor Nordsøen og Atlanterhavet mødes. Storbritannien danner også grænsen mod vest.

Af Uggi kaldan | Foto Jesper Bjerring 

Hele kyststrækningen, der er mere end 500 kilometer lang, er et populært turistmål med brede badestrande med sand og udstrakte naturområder i baglandet. Rigtig mange steder kan man cykle helt tæt på vandet, hvilket giver nogle helt unikke oplevelser. En dag arrangerer vi nok en tur der går hele vejen, men nu starter vi “i det små” – med 220 km – fra Slettestrand til Skagen.

Langdistancetræning på Sjælland, Fyn og i Jylland.

Har du lyst til lidt distancetræning inden Dirty Jutland  så kan du tage med på én af vores fortræningsture. Turene egentlig arrangeret for dem der skal deltage i ultracykelløbet Race Around Denmark i Maj, men deltagere i Dirty Jutland er også velkomne til at tage med. Du kan læse om de 3 ture vi cyklede, 2017 herunder:

Fyn Rundt – 220 kilometer (Marts)
Horsens – Blåvandshug – Horsens – 320 kilometer (April)
Tour de Nordsjælland – 260 kilometer (Maj)

(Præcise datoer offentligøres i starten af 2018).

Men pas på – det kan godt være vanedannende at cykle langt – så pludselig er det at blive Dirty Jutland Finisher måske ikke nok. Så skal du også være Race Around Denmark finisher. Der er 3 distancer – 400km – 800km og 1600km – så det er ikke for alle, men en stor udfordring.

Vi glæder os sindsygt meget til Dirty Jutland

Inden Race Around Denmark, så står den på grusløb i Nordjylland og det bliver helt fantastisk, vi glæder os simpelthen så meget til at give deltagerne den fede oplevelse, som vi selv havde da vi var oppe og prøvekøre ruten!

Hold øje med Dirty Jutland både her på hjemmesiden og på Facebook, hvor vi løbende vil lave posts omkring hvordan man kan forberede sig til en lang tur på cykel. Med alt fra energi, til træning, til helt almindelig hygge på cyklen 😀

Vi ses til Dirty Jutland!

Dirty Jutland 2018 Grus Cykelløb Oplevelse

AltomCykling.dk har cyklet ruten igennem (del 2).

Læs beretningen her. 

Dirty Jutland 2018 Grus Cykelløb Oplevelse

AltomCykling har skrevet en beretning om første gennemkørsel af ruten.

Læs beretning fra dag 1 her.